MSC – Reception med bobler og strygerkvartet

Historisk reception

“Da verdens største containerskib, MSC ZOE, anløb i Aarhus Havn i begyndelsen af 2016, ønskede vi at markere dette. Vi ønskede et event, ikke en klassisk reception. Derfor søgte vi en sparrings- og samarbejdspartner, som havde forståelse for vores virksomhedskultur og målsætning, og som samtidig kunne give os masser af kreativt modspil. Og det har vi i den grad oplevet, at One Event Designers var i stand til.

Vi ønskede at give vores kunder en indsigt i vores forretning, og en oplevelse som kunne cementere vores brand. Og det synes vi absolut One Event Designers lykkes med, fordi de hele tiden havde fokus på detaljen.

Det traditionelle receptionskoncept blev fejet godt og grundigt af vejen, og vi har fået et væld af positive tilkendegivelser fra vores kunder, som var meget imponeret af hele setuppet. Så stor tak til hele One Event Designers for jeres imødekommenhed og dedikation.”

– Daniel Ricardo Lindholm, MSC, Mediterranean Shipping Company

Et kæmpe, nyt domicil på Aarhus Havn var så godt som færdig, men endnu ikke indviet eller godkendt til ibrugtagning. Vi synes dog, at domicilen ville danne den helt perfekte ramme om MSCs reception, og vi arbejdede derfor hårdt sammen med Aarhus Kommune og Aarhus Havn for at nå i mål.

Det blev en udfordring med et enormt tidspres – men vi er heldigvis ikke bange for den slags. Faktisk byder vi dem velkomne, fordi det ofte er forbundet med kreativitet og projektledelse, som netop er det, vi brænder for. Med ihærdighed, omtanke, grundighed, og godt samarbejde lykkedes det at få godkendt domicilet til den forestående reception.

Ved ankomsten blev gæsterne budt indenfor med et glas bobler og de blide toner fra en strygekvartet. Små tapas anretninger blev delt rundt og kunne nydes, mens ledelsen i MSC foran storskærm præsenterede virksomheden og historien, der ledte til verdens største containerskib.

Kunde:
MSC
Antal gæster:
200
Date: