Visma – Ræs og havefest
Kunden ønskede at afholde deres sommerfest på eget domicil, hvor en stor græsplæne dannede den perfekte ramme om en gennemført havefest. Derfor skabte vi i fællesskab en ramme, der udnyttede omgivelserne fuldt ud.
Arrangementet startede med et sæbekasseløb, som for alvor satte gang i kreativiteten. Deltagerne blev opdelt i hold og skulle bygge deres egen sæbekassebil. Da alle biler var færdige, blev der naturligvis afholdt et løb med heats, hvor der til sidst blev kåret en vinder. Til at kommentere grandprixet havde vi Ib Søby, tidligere speedway-kommentator, som med stor indlevelse gjorde løbet både intenst og underholdende.
I ægte havefestånd blev der opsat fakler og lyskæder, som skabte en hyggelig stemning, mens havespil og hængekøjer indbød til socialt samvær. Efter løbet blev der serveret lækker grillmad fra en slagter, og da mørket faldt på, rykkede festlighederne ind i det store partytelt. Her stod bandet Båndsalat klar til at sætte gang i en fest, der fortsatte langt ud på natten.
Kunde:
VismaAntal gæster:
100











