OK Benzin – Teambuilding med fuld fart

Da vi skulle arrangere et stort firmaevent for OK Benzin var vores første spørgsmål til ledelsen i marketingafdelingen: “Hvad skal gæsterne tænke?”. Svaret lød: “Solen skal skinne, alle skal have det godt, og bagefter skal de tænke tilbage på oplevelser, som giver gode minder om dejlige kollegaer og en god arbejdsplan”.

Vi bad derfor til solguderne og begyndte forberedelserne, der skulle sikre resten.

Et heldagsarrangement blev skabt med aktiviteter om dagen: Behind the scenes i Odense Zoo, segway tour og adrenalinkick i RIB-både.

Aftenen skulle efterlade mindeværdige oplevelser, hvorfor vi tømte Remissen i Danmarks Jernbanemuseum for flere tons tunge godsvogne og robuste lokomotiver.

Ankomsten til firmaeventen skulle være ekstraordinær. Siden vi befandt os i hjertet af Odense med togskinner ledende direkte ind i lokalet, var det oplagt: gæsterne skulle naturligvis ankomme i et smukt historisk godstog. Afgangen gik fra Odense banegård og var som taget ud af et eventyr.

Efter en klassisk middag besøgte Jan Hellesøe fra ”Fuckr med dn hjerne” festen. Med tanketricks og illusioner efterlod han tabte kæber og måbende ansigter.

Kunde:
OK
Antal gæster:
180
Date: